Juleevangeliet forkynder fred over jorden, men også på jorden! Glimtvis og måske kort, men virkeligt.

 af sognepræst Michael Hemmingsen

I Turku/Åbo i Finland er julefreden stadig noget, der bliver offentligt proklameret. 24. december kl. 12 lyser byrådssekretæren julefred i byen ved at oplæse en del af et gammelt pergament, som påbyder at fejre julen med tilbørlig andagt og i det hele taget fredelig opførsel: I morgon, vill Gud, infaller vår Herres og Frälsares nåderika födelsesfest; och varder förty härigenom en allmän julfred kungjord og påbjuden, med åtvarning till envar att denna högtid med tillbörlig andakt fira, och i övrigt iakttaga ett stilla och fridsamt uppförande. Traditionen med offentlig lysning af julefred går i nordisk sammenhæng måske helt tilbage til førkristen tid. I middelalderen var den almindelig i mange købstæder og bysamfund i Europa, og havde skærpede retslige betingelser. Det gamle julefredsbrev fra Åbo advarer om strengere straffe end normalt til den, der bryder julefreden med ulovlige handlinger. Sidenhen er juraen taget ud, men julefreden kundgøres stadig som noget helt særligt. Ikke blot på torvet i Turko/Åbo, men til alle, der hører juleevangeliet. Her kan julefreden endda fortolkes på flere måder, alt efter hvordan man oversætter: fred til mennesker, fred i mennesker, fred på jorden. I den gældende oversættelse forkyndes julefreden med ordene:

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag.

Her er julefreden noget udefra kommende. Sat i bevægelse af budskabet om den nyfødte Kristus har hans fred direkte kurs mod mennesker. Hvis vi ikke selv kan finde fred, kan juleevangeliet berolige med, at det kræves heller ikke. Den er selv på vej, i og med budskabet, uanset hvor meget eller hvor lidt fred der er i os og mellem os. Fred er en krævende størrelse, måske netop ved juletid, når vi skal bilægge stridigheder og slippe gammelt nag i den værdige sags tjeneste at få en god og ikke-stridbar juleaften.

I den gamle bibeloversættelse fra 1931 proklameres julens fred ikke blot til mennesker, men også i mennesker og mellem mennesker, som fred på jorden:

Ære være Gud i det højeste, og fred på jorden, i mennesker velbehag.

Fred på jorden - er det overhovedet muligt? Pacifister tror på den fuldstændige verdensfred ad politisk og mellemmenneskelig vej. Andre finder tanken naiv eller i hvert fald utopisk. Især nu, hvor der igen er krig i Europa, og hvor selv omfattende samhandel og anden civilisatorisk aktivitet ikke hindrede Rusland i at gå i territorialkrig mod Ukraine. Er fred i virkeligheden altid noget, der indfinder sig i kortere perioder eller i glimt? Som når freden – forhåbentlig – sænker sig over os juleaften eller -nat, når al anden er fortæret, sangene sunget og spændingen i det hele taget udløst. Eller som det, ukrainerne må slås for og længes efter på ubestemt tid, fordi det gælder noget så ufravigeligt som deres land, demokrati og frihed. Juleevangeliets fred skulle også vise sig at koste Jesus livet. Men det er sådan hans fred kommer og viser sin dybe glød: en fred, der står ved magt uanset verdens skæve gang gennem krig, død, ondskab og overforbrug. Derfor kan vi også her slutte som de gør i Turku/Åbo og ønske glædelig jul: Slutligen tillønskas stadens samtlige invånare en fröjdefull julhelg.

Lukasevangeliet, kap. 2, 1-14 (juleevangeliet)

www.turku.fi/sv/julstaden/julfred