En særlig dansk helligdag er afskaffet

af sognepræst Michael Hemmingsen

Fredag den 5. maj 2023 afholdes den sidste Store bededag i Danmark, idet Folketinget har vedtaget dens afskaffelse fra og med 2024. 337 år har helligdagen med de varme hveder dermed eksisteret, siden den blev indført i 1686. Det er noget kortere tid end de store højtider som jul, påske og pinse, der har et par årtusinder på bagen, ligesom søndagen som fast helligdag. Andre bede- og fastedage har dog altid været en del af den kristne kirkes liv. Allerede i oldkirken var onsdag og fredag fastedage (i visse katolske områder spiser man stadig fisk og ikke kød om fredagen ud fra samme tanke). Bededagene kunne desuden ligge om foråret i forbindelse med såning, ved høsttid som tak for høsten, eller i anledning af ugunstige tider.

Krisetider og bededage Den umiddelbare baggrund for bededagens indførelse var – tankevækkende nok – den samme, som nu får os til at afskaffe den, nemlig urolige tider. Trediveårskrigen trak spor i hele Europa længe efter sin afslutning, og Danmark lå i krig med Sverige flere gange i løbet af 1600-tallet. Også dengang kostede krig – udover menneskers liv og førlighed – mange penge og skabte dyrtid og anden ugunst.

Varme hveder og kirkeklokker Under disse forudsætninger fandt Sjællands biskop Hans Bagger og kong Christian V anledning til at indføre tre ekstra bods- og bededage. Af disse skulle den ene ligge fjerde fredag efter påske og kaldes Ekstraordinær, almindelig bededag. Allerede aftenen før blev dagen indvarslet ved klokkeringning som signal til, at kroer skulle lukke og handel ophøre. Selve bededagen var selvsagt også lukkedag. Derfor fandt bagere på at bage hvedeknopper, som kunne tages med hjem torsdag aften og varmes derhjemme om fredagen. Den dag i dag stortrives skikken med varme hveder, ligesom det af folkekirkens ringeforordning fremgår, at der kimes en hel time med den store klokke aftenen før Store bededag.

Aftentur på volden I løbet af 1700-tallet blev det skik at promenere på Københavns volde aftenen før Store bededag, efter voldenes nedlæggelse på Christianshavns vold og Kastellet, hvor skikken stadig holdes i hævd. I 1935 fik denne tradition sågar sit eget lystspil i Aftentur på volden på Apolloteatret. Sangen om at gå tur på volden Store bededags kvæld blev fast inventar i radioen de følgende mange årtier.

Konfirmation og nye tider Teologisk og i forhold til kirkeåret har Store bededag for mig at se aldrig haft den helt store berettigelse. En bods- faste- og bededag harmonerer dårligt med opstandelsestidens festlige og forårsglade søndage mellem påske og pinse. I vore dage er Store bededag dog så langt den største konfirmationsdag i Danmark. På konfirmationsfamiliernes vegne vil jeg savne dagen. Nu skal vi finde andre dage til konfirmation – og indarbejde vores ønske om fred, frihed og bedre tider i alt det andet, vi foretager os. Både på de øvrige helligdage og i dagligdagen.

Andreas Herman Hunæus: På Københavns Vold aftenen før Store Bededag, 1862. SMK. På maleriet ses bl.a. prinsesse Caroline og prins Ferdinand, der åbenbart også spadserede på volden Store bededags aften.