To nyere salmer til efteråret

af sognepræst Michael Hemmingsen

De seneste tre-fire årtier har budt på en sand bølge af ny salmedigtning. Årstiderne er et af de temaer, vor tids digtere – herunder også forfattere, ikke kun præster som tidligere – har kastet sig over, som nu med høsttiden og efteråret. Jeg nævner bare to eksempler: Du lagde i det mindste frø af Michael Nielsen og Blandt spurvefjer og blade af Lisbeth Smedegaard Andersen. Den ene er en høstsalme, der takker for livets gaver. Ifølge den anden minder efteråret os også om tiden, der går og liv, der gik i skår – men også om det, der klinker skårene, heler sjælens sår og lader mennesker leve modigt og åbent. Begge salmer har poetiske og naturnære billeder, men er samtidig ligetil i sproget. Gudsbilledet fylder generelt mindre i de nyere salmer end i de ældre. Men her melder det sig, dels som høstens skaberkraft og livets giver, dels som lidt brød og vin, altså nadveren, der heler alt det brudte og skænker evighedens nye moment midt i tiden, der ellers bare går og tager os alle med. Salmerne kan høres på www.salmer.dk og på Youtube. De synges – blandt mange andre – ved nogle af efterårets gudstjenester og ved Fællessang i skumringen første torsdag i efterårsmånederne kl. 17-18.

Du lagde i det mindste frø

1 Du lagde i det mindste frø, 

 der skjuler sig i jorden, 

 den største kraft, som ej vil dø, 

men trodse lyn og torden. 

Du skabte ud af dis og dug 

engang for længe siden, 

din skabermagt er stærk og smuk, 

du skaber hele tiden.

2 Nu dukker gule marker op 

blandt græs og grønne blade, 

fra aks og vippers gyldne top 

gør kornets sang os glade, 

de nynner om de spinkle strå, 

der strækker sig så gerne, 

som tænker de kun dagligt på 

at blive brød og kerne.

3 Så synger vi vor tak til Gud, 

at vi får lov at være, 

at alt vil vokse, springe ud 

og siden frugter bære.

ja, Gud ske lov for kornets sang, 

for dagligt brød på bordet, 

vor glæde får sin bedste klang 

i tak til skaber-ordet!

Forfatter Michael Nielsen 1998

Komponist Erling Lindgren 1998

Copyright Forfatter og komponist

Blandt spurvefjer og blade

1 Blandt spurvefjer og blade 

og knuste potteskår 

en tørret blomst 

en revnet kop 

med minder af i går.

2 Så skrøbelige vidner 

på det, vi har holdt af 

en hånd, en røst 

der lød engang 

i vores dagligdag.

3 et strejf af mørke vinger 

vi går mod nye mål: 

Hør! tiden drypper 

fint som vand 

af mine hænders skål.

4 og hvisker som et ekko 

om det, der gik itu – 

men vi har mange 

skridt at gå 

endnu, endnu, endnu.

5 Lidt brød, lidt vin fortæller 

at ler, der blev brudt ned 

langfredag nat på 

Golgata 

stod op i herlighed.

6 Bag vingefjer og løvfald 

og det, der gik i skår 

er løftet om 

en evighed 

i hvert et skridt, vi går.

Forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen 1995 

Komponist Preben Andreassen 2014, 2015

Copyright Forfatter og komponist