Julesorgen

Udgivet søn d. 1. dec 2019, kl. 00:01
Præstens klumme

af sognepræst Michael Hemmingsen

Lars Physant: Verdens Lys. Altertavle i Maglebrænde kirke, 2002. Som modeller til billedet brugte kunstneren lokale folk.


Der findes juleglæde, men også julesorg. Den glæde, som julens og helligtrekongerstiden forkynder, er derfor trodsig. Glæde på trods af sorg. Godhed på trods af ondskab. Fred på trods af krig. Ikke for ingenting slutter Grundtvig en af sine mest elskede julesalmer med en bøn: lad julesorgen slukkes!

 

Læser man videre i juleevangelierne, er de da heller ikke naive. Lukas-evangeliets engle sang julefreden ind på jorden, men lidt efter kaldes Jesusbarnet et tegn til modsigelse. Godhed kan vække modstand. På samme måde i Matthæus-evangeliets juleevangelium om de vise mænd, der følger den lysende Betlehemsstjerne: her føler verdensmagten sig truet af den nyfødte himmelkonge, og Kong Herodes er ikke sen til at iværksætte et regulært barnemord i Betlehem for at være på den sikre side.

 

Julesorgen findes, fordi livet er sammensat. For den, der har mistet en af sine kære, kan julen – navnlig den første jul efter tabet – være en barsk omgang. Det samme gælder for de mennesker, der savner et hjem og et sted at høre til. I det hele taget kan julen virke krævende i stedet for befriende og glædelig, som den var ment. De fraskilte og på ny sammenbragte familier skal finde jule-ordninger, og ikke mindst jule-kompromiser. Hvis man dertil oplever julen som en overskruet mad- og forbrugs-eksplosion, som man på forhånd får kvalme af, - ja, så kan afstanden til de enkle og eventyrlige juleevangelium føles endog meget stor.

 

Måske derfor fortæller Johannesevangeliet om julen på en anden måde end Lukas’ engle og Matthæus’ stjerne, nemlig med billedet af lys og mørke: Lyset, det sande lys, der oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden… og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

 

Det er jul for voksne. For 30 år siden var Berlinmuren lige faldet. Juledag 1989 blev Beethovens niende symfoni opført i Berlin foran Brandenburger Tor, med musikere af vidt forskellig kulturel og religiøs baggrund. Endelig mere lys og mindre mørke. Filosoffer og samfundstænkere vovede den tanke, at verden omsider var kommet videre, ja at historien nu havde nået sit endemål. I dag – en generation senere – ved vi, at historien ikke er slut. At freden kan sættes over styr på ingen tid af, hvad det tog at bygge den op. At fred og frihed er noget, der kræver trodsig insisteren og vedholdenhed.

 

I den forbindelse bliver Johannesevangeliet ved sit: lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke… og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os. Glæden er her, for Kristus lod sig føde i kød og blod. Er han inkarnationen af Guds eget væsen, gælder der allerede en ny verdensorden: sårbarhedens, medfølelsens og munterhedens verdensorden. Sådan kaster budskabet om Jesus’ fødsel lys over alt mørket: frygt for mennesker. Fordomme. Ufred, den være sig religiøst eller politisk begrundet. Guds vej til en fornyet og forsonet verden går via en ubetinget vedkendelse af den verden, der er, for at oplyse alle mennesker – og vende sorg til glæde.

 

Glædelig jul!

 

Kilder: Lukasevangeliet, kap. 1-2 Matthæusevangeliet, kap. 1-2 Johannes-evangeliet, kap. 1, vers 1-18 Den danske salmebog nr. 99: Velkommen igen, Guds engle små og nr. 117: En rose så jeg skyde 

Ophavsret: