Dødsfald

Før en kirkelig begravelse eller bisættelse taler de pårørende med præsten. Ved samtalen forbereder man hvad der skal ske. Man fortæller præsten om afdøde og vælger salmer. I samtalen kan præsten også tilbyde støtte og sjælesorg.

I dagene efter et dødsfald skal de pårørende midt i sorgen tage stilling til mange spørgsmål og ordne mange praktiske forhold. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfaldet. Bedemanden kan tage sig af den digitale anmodning om begravelse på borger.dk.

 

En kirkelig begravelse eller bisættelse er de pårørendes afsked med den døde og forkyndelsen af det kristne budskab om opstandelse, håb og trøst.

Begravelsesritualet knytter an til dåben og det løfte, vi modtog, da vi blev døbt, at Gud er med os altid - i livet, såvel som i døden.

 

Man er altid velkommen til at kontakte kirkekontoret, hvis man har spørgsmål.

 

Ophavsret: